SUF’s arbejde i sociale bevægelser

Samfundets modsætningsforhold og interessekonflikter, skaber grobund for kampe og protester. Disse kampe kan udvikle sig til det vi kalder “sociale bevægelser”. Sociale bevægelser er processer af kollektiv handling. De kan opstå omkring en enkelt sag - et enkelt krav - som f.eks. “Stop salget af DONG”, eller de kan tage udgangspunkt i bredere interessekrav for en hel samfundsgruppe, som f.eks. “kvindefrigørelse”.  De sociale bevægelsers styrke er at de kan samle bredt - på tværs af f.eks. politiske skel - på grundlag af konkrete krav om forbedringer.

Et opgør med kapitalismen og en socialistisk revolution kræver en stærk og bred massebevægelse, hvor den samlede arbejderklasse og dens allierede handler kollektivt og bevidst for at omforme samfundet. En sådan bevægelse må udspringe fra og udvikles med udgangspunkt i, de sociale bevægelser der opstår omkring konkrete hverdagskrav for forbedringer af arbejderklassens vilkår.

Sociale bevægelser  vil ofte være præget af diversitet, dynamik og til tider også modstridende tendenser. En bevægelse der opstår omkring et enkelt krav f.eks. for bevarelse af et konkret ungdomshus, kan udvikle sig til at rumme bredere krav og en bredere samfundskritik f.eks. “for flere fristeder organiseret ud fra brugerdemokrati i stedet for ejendomsret”. I en sådan proces kan bevægelsens bredde udvides eller begrænses og der kan opstå uenigheder om hvilken vej man skal gå.

Kollektiv læreproces

De sociale bevægelser spiller en vigtig rolle i arbejderklassens bevidsthedsudvikling. Erfaringer med kollektiv handling, selvstændig politikudvikling, aktivistiske metoder og ikke mindst borgerskabets og statens reaktioner, vil ofte være en øjenåbner der giver folk et bredere politisk perspektiv end blot spørgsmålet om det krav de oprindeligt kæmpede for.

Som revolutionære socialister, må vi dels bidrage til denne kollektive læreproces i bevægelserne, men samtidig - og endnu vigtigere - må vi selv lytte og tage ved lære af bevægelsernes erfaringer. Uden anerkendelsen af betydningen af de konkrete erfaringer og den kollektive viden, isoleres revolutionæres analyser som sekteriske, løsrevne og dermed ligegyldige.

Permanente organiseringers potentiale

Nogle sociale bevægelser udvikler en mere permanent organisering. Fagforeninger, elevorganisationer og LGBT-organisationer er eksempler på dette. Disse organisationerne kan udvikle specialiseret viden og de har ofte spillet en stor rolle som forsvar mod angreb på arbejderklassen. Deres vigtigste rolle er at opsamle erfaringer, organisere protester og agere lederskab i sociale kampe.

De organisationer der forsvarer de virkelige interesser for arbejderklassen eller dele af den, har et progressivt potentiale. Det er vigtigt at disse organisationer reelt har en basis - og kontakt til basis - i den samfundsgruppe de organiserer og repræsenterer, fordi det er grundlaget for at de kan blive drivkraft i at skabe og styrke sociale bevægelser.

Selvom basisorganisering er helt central for at organisationer kan spille en rolle i at skabe sociale bevægelser, betyder det ikke at total decentral opsplitning er et mål. Bevægelser og deres organisationer må opbygge en styrke og organisering der matcher deres modstandere i kampen. Når reformer på uddannelsesområdet rammer nationalt, må elevorganisationerne således også være organiseret nationalt og når kapitalen er internationalt organiseret, må fagbevægelsen også være det.

Risici i permanente organiseringer

Når sociale bevægelser udvikler mere permanente organisationer, indebærer det en risiko for bureaukratisering. Det kan ske ved at der udvikles et lag af ansatte i organisationen som ikke længere har samme interesser som de mennesker de repræsenterer, f.eks. fordi det for dem kan blive et mål i sig selv at fastholde deres stillinger frem for at handle i arbejderklassens interesse.

Permanente organiseringer risikerer også at degenerere og herved miste deres slagkraft og selvforståelse som kamporganisationer. Hvis de begynder at se sig selv som lobbyorganisationer, mister de forståelsen for samfundets interessekonflikter og tror fejlagtigt at de kan indgå i dialog til fælles gavn på tværs af klassemodsætninger. Derfor er selvorganisering et vigtigt grundlæggende princip for enhver bevægelse eller progressiv organisation. Selvorganisering betyder f.eks. at eleverne på en skole skal organisere sig selv - uden lærere, ledelse eller rektor.

Andre arbejderpartier i sociale bevægelser

Det 20. århundrede er slut. Det var et århundrede præget af klassekompromisser, hvor socialdemokratierne var stærke i arbejderbevægelsens basis og spillede en ledende rolle i de sociale bevægelser. De er i dag tydeligvis parate til at angribe arbejdsløse, fagforeninger, studerende og mange andre i konkurrencestatens navn. Selvom socialdemokraterne stadig spiller en ledende rolle i fagbevægelsen - ikke mindst organisatorisk - er den generelle tillid til dem i arbejderbefolkningen og blandt medlemmerne i fagbevægelsens basis, meget mindre i dag. Det er sket samtidig med og på grund af socialdemokraternes svigt. Situationen giver nye muligheder for at vinde opbakning blandt bevægelsernes basis, for at vriste sig ud af klassesamarbejdets tradition, modgå de bureaukratiske tendenser og fokusere mere på at udvikle handlende og aktivistiske bevægelser.

Principper for bevægelsesarbejde

Når vi SUF’ere engagerer os i de sociale bevægelser og deres organisationer, sker det ud fra følgende principper:

#1 Prioritering af basis

Vi arbejder for demokratiske, inkluderende og handlende basisenheder i organiseringen. Vi prioriterer at opbygge elevrådet på vores skole eller en faglig klub på vores arbejdsplads. De store nationale organisationer, er intet uden deres basale enheder og styrkelsen af basis er en forudsætning for at de kan skabe og styrke sociale bevægelser og kampe.

#2 Står til ansvar for baglandet

Når vi stiller op til tillidsposter sker det på et politisk og ærligt grundlag. Vælges vi til en tillidspost, står vi politisk til ansvar for dem der har valgt os – ikke nogen andre. SUF beslutter ALDRIG hvad personer der er valgt i en anden organisation skal bruge deres mandat til.

#3 Ingen forringelser

Vi arbejder ALTID for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse – også når vi arbejder i andre organisationer og sociale bevægelser. Hvis en protestbevægelse eller en forhandling ikke lykkedes med sine mål, præsenterer vi aldrig nederlaget som en sejr. Vi er altid optaget af at gøre det muligt for bevægelsen at kæmpe videre og få virkelige forbedringer igennem. Hvis bevægelser forsøges pacificeret ved at få en lille indrømmelse, fokuserer vi altid på at kæmpe videre for at opnå bevægelsens samlede mål.  

#4 Bevægelsernes krav

Når vi er med til at udvikle kampkrav i sociale bevægelser og organisationer, stiller vi krav der: A) Er en løsning på et virkeligt problem for arbejderklassen, B) Kan samle bredt, C) Kan skabe handling og bevægelse og D) Virker realistisk at slås for.

#5 Demokratiske organiseringer

Vi arbejder altid for at de organisationer og sociale bevægelser vi indgår i, bliver demokratiske på alle niveauer. Det er en forudsætning for en stærk organisering, at lederne har reel føling med dem de repræsenterer og står reelt til ansvar for dem. Derfor er gennemsigtighed og demokrati i organisationer og bevægelser en sejr i sig selv og derfor arbejder vi heller ALDRIG for at overtage eller kontrollere bevægelser organisatorisk. For at sikre reelt demokrati og undgå bureaukratisering, arbejder vi for at organisationernes ansatte har samme indkomstniveau som de mennesker de repræsenterer og for at der indføres rotationsregler og andre ordninger der kan sikre at ledelsen ikke får egeninteresser der er ude af kontakt med basis.

#6 Solidaritet

Vi arbejder altid for solidaritet mellem organisationer og bevægelser der forsvarer forskellige dele af arbejderklassens interesser. F.eks. arbejder vi for solidaritet og fælles kamp på tværs af organisationer i elev- og studenterbevægelsen, ligesom vi arbejder for solidaritet imellem de faglige organisationer der repræsenterer hhv. privat- og offentligt ansatte. Ligeledes arbejder vi for solidaritet og fælles kamp på tværs af fagbevægelse, kvindebevægelse, klimabevægelser osv.

#7 Respekt for bevægelsens bredde og dynamik

Vi ønsker – og arbejder for – at de sociale bevægelser skal udvikle sig til en samlet stærk, velorganiseret og demokratisk massebevægelse, som kan tage et opgør med kapitalismen. Men det betyder ikke at vi ønsker at en bevægelse eller organisation skal overtage vores politiske program. Tvært imod har vi netop respekt for den bredde og dynamik som er bevægelsernes styrke – hvad enten de kæmper for et enkelt krav eller for brede forbedringer for en hel samfundsgruppe. Vi tror på at den bredere politiske forståelse udvikles dynamisk i kampen for de små forbedringer.

#8 Aktivisme og kamp

Vi arbejder altid for at organisationer og sociale bevægelser udvikler aktivistiske kampmetoder, fordi det er igennem kamp at der kan opnås forbedringer.  Vi arbejder desuden for at kampmetoderne bliver kollektive og inkluderende for så mange som muligt. Det er forudsætningen for en kollektiv læreproces og for at bevægelsen kan radikaliseres og udvikles nedefra. Konkret arbejder vi for at organisere stormøder på skoler i forbindelse med elevprotester, så eleverne selv kan få indflydelse på de lokale kampmetoder og krav. Vi arbejder også for at organisere nationale massemøder f.eks. for tillidsrepræsentanter under en strejke, for at de aktive i hele landet kan udvikle kampens videre skridt.

#9 Internationalt perspektiv

Når der tages initiativ til internationale eller tværnationale progressive protester og sociale bevægelser, arbejder vi for at organisationer og bevægelser i Danmark tilslutter sig disse protester og mobiliserer herhjemme.

SUF’s støtte til aktive i sociale bevægelser

Når vi i SUF diskuterer de sociale bevægelsers politiske udvikling og potentiale, sker det efter følgende principper:

#A Fokus på græsrødderne

Vi fokuserer på at styrke de aktive i organisationernes og bevægelsernes basis. Vi prioriterer ikke at uddanne en lille håndfuld eksperter på enkeltområder. Vi er interesseret i at styrke de lokale græsrødder som kan bygge bevægelse nedefra, fordi det er sådan man skaber progressiv forandring.

Det betyder konkret at vi arbejder på at etablere netværk og lave masseseminarer for alle SUFere der er i samme livssituation, f.eks. går på samme type uddannelse eller har samme type arbejde. Vi arbejder ALTID på at inkludere ALLE indenfor et område, ikke kun de personer der f.eks. har tillidsposter eller særlig interesse for området.  

#B Bevægelserne i kontekst

Vi diskuterer bevægelsernes politiske udvikling og de erfaringer som vi har gjort os – både i organisationer og i protester og kampe. Det gør vi for kollektivt at udvikle en forståelse af situationen i klassekampen, for at lære af de erfaringer som bevægelserne gør sig, for at analysere sejre og nederlag og for at udvikle politiske krav og aktivistiske metoder der kan bringe bevægelserne videre. Disse diskussioner tager vi kollektivt som organisation på alle niveauer – fra lokalgruppen der f.eks. diskuterer erfaringerne med den faglige konflikt på den lokale arbejdsplads, henover emnegrupperne der diskuterer udviklingen på deres område, til stormøderne og ledelsen, der opsamler bredt på det samlede billede af aktuelle sociale kampe og udfordringer.

#C Vi viser vores støtte

I forbindelse med sociale protester, kampe og bevægelser, viser SUF som organisation aktivt sin støtte. Vi fremlægger også vores eget perspektiv på hvilke krav og løsninger der kan bringe kampen videre frem. Dette fremlægger vi f.eks. via vores hjemmeside, på sociale medier, ved at tage flyers med til demonstrationer eller ved at lave aktioner der omhandler de temaer og krav som bevægelsen kæmper for. Når vi viser vores støtte gør vi det altid med respekt for bevægelsens bredde og derfor ønsker vi f.eks. aldrig at en demonstration skal være så fyldt med SUF-faner at det ligner en SUF-demonstration, hvis der reelt er tale om en bredere bevægelse. Men vi tager gerne f.eks. lokalgruppefaner med i demonstrationer med det formål at vise at vi kollektivt støtter op om en bevægelses krav.

#D Vi tager initiativ

I nogle situationer vil eller kan bevægelsernes organisationer ikke tage initiativ til protester, enten fordi der ikke findes en relevant organisation på området, eller fordi organisationens ledelse ikke er villige til at forsvare den samfundsgruppe som de repræsenterer. Vi er interesseret i alliancer og vi arbejder aktivt for at lave brede initiativer, men vi forholder os ikke passivt og tavst, hvis det brede initiativ ikke er muligt. I sådanne situationer tager SUF selv initiativ til sociale protester. Vi indkalder f.eks. til demonstrationer eller forsøger at organisere og etablere handlende aktivistiske netværk – lokalt eller nationalt – der kan skabe bevægelse og kamp til forsvar for arbejderklassens interesser.