EU – kapitalismens værktøj

EU er et gennemgående udemokratisk, super bureaukratisk, usympatisk system fyldt med neo-liberalistiske strukturer. EU står dermed i vejen for en solidarisk socialistisk samfundsorden og derfor er SUF stærke EU-modstandere.

EU’s ideologi

EU er ikke et politisk neutralt samarbejde mellem europæiske lande, men en politisk konstruktion grundlagt på en liberalistisk ideologi. I traktaterne, EU’s grundlov, er varernes, arbejdskraftens, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed sikret. “Disse “friheder” nævner intet om menneskers frihed, men udelukkende virksomheders frihed til at skabe profit på bekostning af alle andre hensyn. “Friheder” som konsekvent forhindrer medlemslandenes folkevalgte i at lave nationale forbedringer på f.eks. miljø, fødevarestandarder og faglige rettigheder. Heraf følger at alt som strider imod disse principper, herunder også dansk lovgivning og danske overenskomster, vil til en hver tid blive underkendt af EU med argumentet, at det er konkurrenceforvridende. En afgørelse i EU-domstolen cementerer dette faktum. I Vaxholm-sagen afgjorde EU-domstolen at den decentrale aftalemodel er en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed og begrænsede derfor fagbevægelsens muligheder for at konflikte sig til overenskomster for udenlandske firmaer. EU giver dermed grønt lys for løndumping. Konsekvensen for det danske arbejdsmarked er potentielt at når det er i orden at udenlandske arbejdere kan arbejde uden overenskomst så bliver danske arbejdere som insisterer på at arbejde på overenskomstmæssige vilkår arbejdsløse. Den danske arbejdsmarkedsmodel med fagforeninger er dermed stendød.

Udover at EU i sit grundlag er liberalistisk, tvinger EU også sine medlemmer til at føre liberalistisk politik. I EuroPlus-pagten og Finanspagten forpligtes medlemslandene til at føre en bestemt økonomisk politik hvilket betyder at der i krisetider kun kan føres nedskæringspolitik. Ministerrådet blander sig i medlemslandenes reformer af arbejdsmarkedet og pensionssystemet og trækker dem i en liberalistisk og arbejderfjendsk retning. EU er dermed medvirkende til at skabe og fastholde en stor arbejdsløshed og forarme arbejderklassen. Af ovennævnte følger, at EU både i sit udgangspunkt og i sin ageren stiller sig på kapitalens side i klassekampen.

Kvindefjendsk krisepolitik

EU’s politik er arbejderfjendsk, og den er i høj grad også kvindefjendsk. Den gennemtvungne krisepolitik

har som nævnt ført til enorme nedskæringer på vores allesammens velfærd. Besparelser i den offentlige sektor rammer kvinder dobbelt. Dels bliver de fyret i store antal, da langt størstedelen af de offentligt ansatte er kvinder, og står derefter uden jobs. Dels betyder nedskæringerne, at en del af det arbejde, der før blev varetaget af den offentlige sektor såsom ældrepleje, børnepasning osv. bliver smidt tilbage i hjemmet som ulønnet, reproduktivt arbejde, som for langt størstedelens vedkommende bliver varetaget af kvinder.

EU mod Verden

I EU’s liberalisme ligger også at EU’s syn på resten af Verden er at se dem som økonomiske konkurrenter. Det kommer konkret til udtryk i EU’s handels-, landbrugs- og fiskeripolitik.

EUs handelspolitik tjener kun EUs egne interesser, der er ikke et international perspektiv, til gavn for hele verdenen. Dette kommer til udtryk i EU’s toldmure, der sammen med landbrugsstøtten (EU åbner ulandes markeder under tvang) fastholder store dele af den 3. verden i fattigdom. Dette betyder at mange af landmændene i den 3. verden ikke på nogen måde kan sælge deres varer i EU grundet de tvungne høje priser som en konsekvens af EUs toldmur.

EU’s landbrugspolitik, herunder landbrugsstøtten, er som nævnt medvirkende til at fastholde millioner af mennesker i fattigdom verden over. Kort sagt betyder landbrugsstøtten at europæiske landmænd kan sænke prisen på varer så meget at de kan udkonkurrere bønder på deres egne hjemmemarkeder og derved ødelægge det lokale landbrug. Dette er en kæmpe barriere for udviklingslandene, da ca. 75 % af alle verdens fattige lever af landbrug. Landbrugsstøtten truer derfor direkte livsgrundlaget og levevilkårene for ulandenes beboere.  Undermineringen af landbrug i det globale syd rammer også kønsmæssigt skævt. I mange af disse lande varetager kvinder langt størstedelen af landbrugsarbejdet – især det dårligst betalte og ufaglærte, fysisk hårde arbejde. Samtidig er de ansvarlige for alt det reproduktive arbejde i hjemmet. Når landbruget således bliver udkonkurreret af EU, er det derfor især kvinder, der mister deres job, eller hvis job bliver gjort hårdere, samtidig med at det reproduktive arbejde i hjemmet bliver gjort endnu sværere på grund af problemer med adgang til fødevarer og lignende.

Det er ikke kun på landbrug og med toldmurene at EU angriber verdens fattigste, men også når EU forfølger deres økonomiske interesser ved at sikre adgang til u-landes fiskeriressourcer. Europæiske fiskeriflåder overfisker og tømmer farvandene ud for den afrikanske kyst for fisk med store konsekvenser for bæredygtigheden og de lokale fiskere. Det sker blandt andet ud for Somalias kyst hvor EU dermed gør sig medskyldige i at de lokale fiskere tyr til pirateri.

Et andet eksempel på EU’s skadelige politik er handelsaftalen med Marokko som inkluderer farvandet ud for det Marokko besatte Vestsahara. Besættelsen er dømt ulovlig af FN og ifølge international lov må Marokko ikke sælge Vestsaharas ressourcer. EU går dermed direkte imod FN’s beslutninger i jagten på økonomiske gevinster. Ofrene for EU’s politik er dermed Vestsaharas befolkning som er meget afhængig af fiskene i deres farvande.  EU’s overfiskeri ud for Nordafrikas kyst fører til at lokale fiskere mister deres livsgrundlag og indtægt.  EU’s handels-, landbrugs- og fiskeripolitik gør ulandes befolkninger desperate og EU er derfor med til at skabe de store flygtningestrømme.

Fort Europa

Hvis de mennesker som bliver ramt af EU’s politikker vælger at flygte til et land inden for EU, går de sandsynligvis en mørk fremtid i møde. Og denne mørke fremtid er EU’s grænseagentur FRONTEX som ved hjælp af overvågningsfly, bevæbnede både og kamphelikoptere holder flygtninge væk fra EU’s grænser. Oftest krydser flygtningene havene i faldefærdige både og betaler for rejsen til bagmænd hvis eneste formål er at tjene penge, men med ingen reel interesse for flygtningene. EU er derfor med til at ødelægge livsgrundlaget for millioner af mennesker imens de samtidig, med brutale og umenneskelige metoder, sørger for at de på ingen måde kan forbedre disse vilkår inden for EU.

EU som fredens projekt?

EU er ikke og bliver aldrig fredens projekt. Fred har intet at gøre med EU’s kamp for egne interesser på bekostning af udsatte mennesker i hele verden. I EU-traktaten, som er en permanent aftale, står der at: “Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet”. Det betyder at landene til enhver tid også i økonomiske trange tider skal bruge mange penge på deres militær. Hertil kommer et EU som institution har en militær styrke på knap 60.000 soldater. (uden FN-mandat).

Mere end en tredjedel af de våben som eksporteres i verden er produceret/fremstillet i EU, hvilket gør EU til verdens samlet set største våbeneksportør. Det er EU, der laver regler for, hvilke lande EU’s medlemslande må eksportere våben til. Blandt andet blev der givet grønt lys for at eksportere våben til Libyens diktator Gaddafi, helikoptere til Nepal, hvor de bliver brugt til at nedskyde civile samt biler til brug for mobile henrettelseskamre i Kina. EU går også ofte imod FN’s råd og beslutninger når det kommer til fredsarbejde. F.eks. gik EU-landene imod FN’s generalforsamlings beslutning om, at Den Internationale Domstol skulle vurdere, hvorvidt Israels mur på den besatte Vestbred var ulovlig. Som ovenfor nævnt er EU’s handels-, fiskeri- og landbrugspolitik et problem for den globale fattigdomsbekæmpelse. Fattigdom og ulighed er en anerkendt årsag til konflikter i verden. EU er en konfliktskaber og ikke en konfliktløser.

EU er udemokratisk

EU har udviklet sig fra et mellemstatsligt samarbejde til en overstatslig union, som i høj grad påvirker den nationale lovgivning og befolkningernes hverdag. SUF konstaterer at institutionerne i EU ikke lever op til de demokratiske forpligtigelser, der følger med en sådan udvikling. Flere kompetencer på flere politikområder har gjort EU mere og mere komplekst, og det har medført et manglende folkeligt engagement i de europæiske beslutninger. Mange borgere oplever EU-systemet som fjernt fra deres virkelighed, og at beslutningerne er for svære at gennemskue og påvirke. Noget som kun forværres af at der i EU ikke findes nogen fælles offentlighed, så befolkningerne på tværs af EU-landene har trods flere tværeuropæiske NGO'ere ikke de samme debatter eller mulighed for at påvirke politikerne i EU.

EU-kommissionen er ikke valgt direkte af de europæiske befolkninger. Europas befolkning har således ingen direkte mulighed for at stille disse institutioners politikere og embedsmænd til ansvar for deres handlinger til trods for at det fra dem at beslutningerne i EU-systemet udgår. Her kan også nævnes at EU-domstolen grundet dens praksis har en lovgivende funktion til trods for at domstole ikke har et folkeligt mandat og har forrang frem for nationale domstole. En helt essentiel del af repræsentativt demokrati er at dem som man stemmer på også har nogle reelle demokratiske beføjelser. Beføjelser som at fremsætte lovforslag og ændre lovgivning. Beføjelser som de folkevalgte i EU ikke har. Retten til at fremsætte lovforslag ligger hos kommissionen som skal forestille at være politisk neutrale embedsmænd. De multinationale selskaber og erhvervsinteresser er meget magtfulde i EU-systemet og har næsten uhindret adgang til lobbyisme og sidder endda meget ofte direkte med i de lovforberedende komiteer under kommissionen. Ofte er det over halvdelen af medlemmerne i en sådan komite, som repræsenterer erhvervsinteresser som derfor står stærkere end borgernes interesse. Vi må konstatere, at EU både i sit grundlag og i sin ageren er udemokratisk.

EU kan ikke forandres

EU’s liberalistiske grundlag, såvel som de udemokratiske strukturer, er ikke noget som et flertal af EU-parlamentet kan ændre, eller som bare skyldes at det ikke lige er de rigtige politikere, der er valgt. Det er dybt indlejret i EU's traktater, som er permanente dokumenter, og ikke lige står til at ændre. Hvis traktaterne skal ændres kræver det ikke bare et flertal, men et enstemmigt flertal blandt alle lande i EU. Det betyder at så længe der er bare én borgerlig regering i EU, der vil blokere er det ikke muligt at ændre EU's liberalistiske grundlag. Derfor er det dybt naivt når venstreorienterede taler om at ændre EU indefra. EU er og forbliver et liberalistisk og udemokratisk projekt, og derfor ser vi i SUF ingen anden tilgang en at være modstandere af EU og gå ind for en dansk udmeldelse.

Strategi

På vej mod denne udmeldelse, som har lange udsigter, ser vi i SUF en række værktøjer i kampen mod EU både lokalt, men især internationalt. Fælles for disse værktøjer er organisering. Vi står stærkest når vi er organiserede. Det handler om at støtte op om og hjælpe den stigende EU-modstand på vej hvor end den findes. I denne kamp er den internationale organisering meget vigtig og en måde vi i Danmark og SUF kan hjælpe er ved at støtte og erfaringsudveksle med fagbevægelser i andre lande og ved at deltage i internationale demonstrationer.

VEDTAGET PÅ SUFS LANDSMØDE 2014